top of page

Tanken bag min kunst

Jeg skærer skulpturer med motorsav, i alverdens former, størrelser og motiver.
Siden juni har jeg været selvstændig med mine skulpturer og det har været en spirituel rejse for mig.
Det kræver lidt uddybelse, for ikke at lyde kliche-agtigt ;)

Min kunst er såfremt at det er mulig, så bæredygtig som mulig.
Mine mindre skulpturer skærer jeg i genbrugsmaterialer.
Det kan varierer fra en hegnspæl, til planker eller en gammel loftsbjælke.
I stedet for blot at smide det ud, giver jeg det nyt liv.
Ting skal værdsættes og ikke blot kasseres.
Det samme er gældende for mennesker.
Det samme er gældende for træer.

Igennem min kunst er jeg i større og større grad, begyndt at trække paralleller mellem os mennesker og skoven.

Vi er alle forbundet. Om det er gennem rodnet eller frekvenser.
Vi har alle et valg om at vokse.
Vil du spirre eller vil du forblive hvor du er, visne og dø?
Vi har alle forskellige vækstbetingelser.
Jorden du kommer fra.
Skyggen du har stået i.
Sårene du har fået gennem årene.


Men hvad vælger du, nu hvor stormen er passeret?
Vælger du at vokse videre, på trods af den knækkede top? Vælger du skyde videre og udvikle dig i en ny retning...
Eller vil du forblive der, forslået og knækket?

Alt er valg.
Vi har altid et valg.
Om du vil forblive en hegnspæl, eller om du er villig til at tage valget, svede, kæmpe og miste noget af dit gamle jeg.
Alt det unødvendige. Væk med den savsmuld.

Det er mit drive.
Hver eneste skulptur jeg laver, vokser jeg af. Det potentiale som er mulig i os alle.
Som et mantra bliver jeg mindet om det og.. Det gør mig lykkelig.

Spiritualitet er eksistentielt for mig.
Jeg ønsker at leve et meningsfyldt, passioneret liv, fyldt med glæde og udvikling.

Det er mit "hvorfor" til hvad jeg gør.
Jeg er formidler af passion, glæde og potentiale - fordi det er ting vi alle fortjener at mærke ♥

"Har du et træ i din have der skygger
Lige der hvor udestuen ligger og hygger
Så skriv til manden med motorsave
Og giv dig selv den spirituelle gave
"

Om du ønsker en potent, power-bænk med dit totem dyr, skåret i egen stamme. Eller om du ønsker en lille flytbar ugle, med en baggrundshistorie, for at fuldende meditationshjørnet?

Så håber jeg at jeg kan være behjælpelig med at finde dit træs potentiale
.. for det er kun fantasien som sætter grænserne.

-
Hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker at se/høre mere om mine woodvalues, så skriv endelig :)
Enten i kontaktformularen, email, facebook eller på instagram
 

bottom of page