top of page

Trætips - hvordan passer du bedst på din skulptur?
 

Der er tre ting, som er hårdt ved træet. Svampe, insekter og solen. Disse kan være med til at nedsætte en skulpturs levetid betydeligt. Hvis skulpturen skal stå udenfor, skal den behandles med oliebaseret træbeskyttelse.

Dette skyldes, at der er svampedræbende (fungicider) i træbeskyttelsen, og det er der ikke i linolie. Derfor bør linolie kun bruges til ting, der står indenfor og ikke bliver udsat for fugt. Svamp forekommer nemlig, når træet er i et fugtigt miljø 

Der er tre ting, man kan gøre for at forlænge en skulpturs levetid.

 

  1. Stil skulpturen på en flise eller på nogle sten. På den måde kan eventuelt vand komme væk, og fugten fra jorden kan ikke trænge ind
     

  2. Stil skulpturen under et halvtag i efterår/vinterperioden. På den måde fjerner man unødvendigt fugt
     

  3. Sørg for at give skulpturen olie. Ved at give skulpturen olie ofte, forebygger man, at der kommer fugt i træet. En tommelfingerregel er, at man bør give skulpturen olie 1-2 gange om året. Det første år måske endda 3-4 gange. Solen er i sommerhalvåret hård ved træet og er endnu en årsag til, man bør være gavmild med olien

Fra "Fremstilling af legeredskaber i rundtømmer" - Skovskolen Nødebo

Træ nedbrydes gennem tiden af flere forskellige typer af påvirkninger:
· Photokemisk, dvs ved sollys
· Thermisk, dvs ved afbrænding
· Mekanisk, dvs ved slid
· Kemisk, dvs ved visse syrer og baser
· Biologisk, dvs ved aktivitet af dyr, svampe og bakterier

 

 

bottom of page