top of page

Om Træskulptøren

Mit navn er Jeppe Røpke og jeg er "Træskulptøren"
Jeg er uddannet skov- og naturtekniker, så arbejde med saven falder mig meget naturligt. Jeg startede som tømrerlærling, har aftjent min værnepligt i Livgarden og taget en HF med henblik på at læse videre.
Skov- og naturtekniker uddannelse var uddannelsen, der kunne give mig ekstra kompetencer og viden om naturen. Så den begyndte jeg på i 2013 og har været en god investering i fremtiden.


Jeg har skåret skulpturer siden 2013, dog startede kreativiteten meget før. Jeg har altid været kreativ og elsket at arbejde i træ. Så da jeg blev introduceret til chainsawcarving igennem min uddannelse af Niels Ejnar Petersen, aka SaveNiels.dk, var jeg solgt.
Skulpturskæring er en fantastisk udtryksform. Efter en dags skulpturskæring har jeg fået brugt kroppen, hovedet og min kreativitet. Det er meget meditativt.
At skære til arrangementer FANTASTISK. Det giver mig muligheden for at formidle, vise min kunnen og møde nye mennesker.
​
Jeg har en ambition om at fortsætte med at lave skulpturer resten af mit liv. Det vil selvfølgelig også sige at jeg har nogle mål. Jeg har en vision om at blive en af Danmarks bedste skulptører inden 2020
Vi har flere fantastiske skulptører i Danmark. Niels Ejnar Petersen, Allan Bo Jensen og Søren Brynjolf, eksempelvis. Min ambition er at kunne være med på deres niveau.
Derfor tilbyder jeg her hos Træskulptøren, skulpturer i alle former og størrelser. Skulpturen kan skæres hos dig, til dit åbent hus arrangement eller leveres.
Kun fantasien sætter grænserne.

bottom of page